I klædeskabet sælges genbrugstøj af god kvalitet. Du finder hovedsageligt dametøj og -sko, men også en lille afdeling med børnetøj, -sko og lidt legetøj. Det er private som sælger ud af deres sager og på den måde er både sælger og køber med til at passe på klodens ressourcer.
I klædeskabet blomstrer mangfoldigheden. Der er løbende udskiftning, og der er aldrig to af den samme slags. Det er altid en oplevelse at gå på opdagelse i Værdigs klædeskab.
Smart at købe genbrug
Hvis man skal se alene på tallene, så er det blevet smart at købe genbrug. De virkelige klimakrigere har altid vidst det, men Hr. og Fru. Danmark er nu også med, for der er aldrig blevet købt og solgt så meget genbrug i Danmark. Og det er især tøj og boligting, der købes brugt.
Genbrugstøj giver dig en mulighed for at skabe en individuel og unik stil, der passer til din personlighed. Det er aldrig det samme tøj genbrugsbutikkerne har, og butikkerne er ikke domineret af, hvad sæsonens mode dikterer.
Genbrugsbutikkerne er derfor stedet for dig, der ønsker at gå på skattejagt i de mange forskellige varer, og måske købe et unikt one-of-a-kind outfit, som adskiller dig fra mængden.
Hvis du køber noget brugt i stedet for noget nyt, sparer du også alle de ressourcer, der går til at lave noget nyt. Det er godt for planeten.